Kollektivhusets tidligere erhvervslejemål på de to øverste etager er blevet ombygget til almene lejligheder, så den fantastiske udsigt over Øresund kan nydes i fulde drag.
Projektbeskrivelse
Med sine 12 etager, opført i 1959, har Kollektivhuset i København æren af, at være et af Danmarks første in situ-støbte betonhøjhuse. Indtil nu har bygningens 10. og 11. sal bestået af erhvervslejemål. I dag eksisterer de ikke længere, men er i stedet bygget om til helt nye lejligheder. Dette valg er foretaget, da erhvervslejemålene ikke kunne lejes ud, pga. deres tidligere brug. Dette førte til, at Bygherre DVB København valgte at tage skridtet fuldt ud og ombygge etagerne. Projektet vandt en konkurrence i 2012 om Kommunal grundkapital til nye boliger. Trods det fine vinder projekt fra DOMUS Arkitekter A/S var der fortsat store udfordringer som skulle løses. De primære udfordringer bestod i at overholde de høje lydkrav mod den meget støjende Lyngbyvej og Hans Knudsens Plads og indrette byggeplads til et byggeri på 10-11 etager midt i København.
Organisering
Udlejning
Udlejningen af boligerne er gået rigtig fint og næsten alle lejlighederne er lejet ud. Boligerne er lejet ud efter nogle særlige betingelser af Københavns Kommune. De 17 boliger er centrerede omkring nogle fællesrum, som beboerne skal deles om. Dette vil sige at to eller tre boliger skal deles om et fællesrum. Opgaven var her at få sammensat bofællesskaber, hvor beboerne kunne trives sammen og danne en behagelig atmosfære at leve i. Fællesrummet er en gammel tagterrasse, der er blevet overdækket. Dermed får man et meget stort rum inde i midten, som beboerne i fællesskab skal finde ud af at udnytte til fordel for alle.
Samarbejde med kommunen
Sammenarbejdet med kommunen har fungeret godt. Der har ikke været nogen problemer i forhold til lokalplanen, da man har bygget i en allerede eksisterende bygning. Entrepriseform DVB København ved Boligkontoret Danmark har benyttet en hovedentreprise som udbudsform til ombygningen.
Rådgivningsforløb
Rådgivningen omkring forløbet har været fin og der har været mange ændringer undervejs i processen.
Aflevering
I forhold til afleveringen har entreprenøren fået en tidsfristsforlængelse eftersom der blev fundet en masse byggematerialer, som skulle miljøsanseres og, som skulle fjernes først. Dette fik entreprenøren yderligere to måneder til. Desuden har der været nogle udfordringer, med byggepladsens placering i indre by, som ligeledes har krævet en tidsfristforlængelse.
Beboerinddragelse
Man har inddraget beboerne i den forstand, at der har været et byggeudvalg bestående af bestyrelsen i Kollektivhuset samt medlemmer fra Boligselskabets bestyrelse. Boligselskabets bestyrelse har fulgt sagen og løbende godkendt de ændringer, som er foretaget undervejs.
Erfaring
Projektets største udfordring har været at få indrettet nogle fornuftige boliger med de bindinger der i forvejen var på etagerne. Dette er, ifølge boligselskabet, lykkedes rigtig godt. Statsarkitekten har været ude at se på projektet og var så tilfreds, at boligerne vil blive indstillet til en pris for indretning og konceptet i Kollektivhuset.