{{ getBasketItemCount() }}
Har du kendskab til et spændende projekt
Del dit projekt
Få besked om nye projekter
Tilmeld nyhedsbrev
Følg AlmenNet på LinkedIn
Klik her
Almennet

Vidensdeling omkring almene boliger

AlmenNet er en udviklingsforening for udviklingsorienterede boligadministrationer. AlmenNet har til formål at udvikle gode løsninger på de udfordringer, der knytter sig til at fremtidssikre de almene boligafdelinger. Gennem fælles udvikling og læring vil foreningen medvirke til, at de almene boliger også i fremtiden vil være attraktive på boligmarkedet og appellere til brede beboergrupper.

Foreningens historie
AlmenNet blev stiftet 20. november 2007. Foreningen er blevet født ud af Landsbyggefonden og Realdanias udviklingsinitiativ "Fremtidssikring af ældre almene boligbebyggelser". En snes planlagte moderniseringer af ældre almene boligafdelinger blev efter en ansøgningsrunde i 2004 udpeget som demonstrationsprojekter - og der blev udarbejdet et idékatalog fra fremtidssikringen. AlmenNet blev projektets laboratorium, og ved projektperiodens udløb var der i de almene boligorganisationer bred tilslutning til at videreføre AlmenNet ved egne kræfter.